Kva kan du søkje om?
Du kan søkje om
- Oppretting av ny grunneigedom (inkl. innløysing av festetomt).
Det vil bli oppretta eit nytt gards- og bruksnummer etter oppmåling og tinglysing. - Ny anleggseigedom.
Det vil bli oppretta eit nytt gards- og bruksnummer etter oppmåling og tinglysing. - Oppretting av ny festegrunn for bortfeste som skal gjelde i meir enn 10 år.
Det vil bli opprettat eit nytt nestenr. etter evt. oppmåling og tinglysing. - Arealoverføring
Kven kan søkje?
Søknaden fremjast som regel av grunneigar, dvs. den eller dei person(ar) som er registrert som heimelshavar(e).
Dersom det er registrert fleire heimelshavarar (grunneigarar og/eller festarar) på eigedomen, skal alle signere.
Dersom andre enn heimelshavar søkjer om frådeling, må det leggjast ved skriftleg fullmakt av heimelshavar. Ein slik fullmakt må vere datert og eintydig, og må vere anten i original eller stadfesta rett kopi. For informasjon om fullmakt sjå Kartverket sine sider her.
Dersom eit firma er heimelshavar må søknaden signerast av den som har fullmakt i fylgje firmaattesten. Legg ved kopi av firmaattest ikkje eldre enn tre (3) månader.
Ved dødsbu må kopi av skifteattest fylgje søknaden, og signaturen må vere i samsvar med attesten.
Før du sender søknad
Bør du sjekke kva arealformål eigedomen din er regulert til eller om den er omfatta av kommuneplanen sin arealdel og kva arealformål området er sett av til. (Valdreskart – Origo) Andre opplysningar som er relevante er krav til utnyttingsgrad, tilkomst/parkering, samt vatn og avløp mm.
Kor stort tomt/areal ynskjer du å frådele/arealoverføre? Lag eit forslag til avgrensing.
Dersom frådelinga gjeld landbrukseigedom må søknaden også handsamast etter jordlova.
Dispensasjon
Dersom ei(n) frådeling/arealoverføring ikkje er i samsvar med gjeldande kommune(del)plan og/eller reguleringsplan (f. eks grunna LNFR-føremål), er i konflikt med planen sine føresegner (f. eks grunna krav om reguleringsplan) eller ikkje tilfredsstiller krav til byggetomt, jf. plan- bygningslova kapittel 26 (oppretting/endring av eigedom), 27 (infrastruktur) , 28 (krav til byggetomta/ubygd areal) eller 29 (krav til tiltaket) må du i tillegg søkje om dispensasjon.
Kvar søknad om dispensasjon krev grunngjeving. Av grunngjevinga bør det kome fram kva du søkjer dispensasjon frå, eventuell kor stor avviket er og om det den skal vere mellombels eller varig.
Kommunen kan berre gje dispensasjon dersom omsyna planen skal ivareta ikkje vert vesentleg tilsidesett og det føreligg ein klar overvekt av omsyn som talar for ein dispensasjon. Søknad om dispensasjon kan du sende saman med søknad om frådeling.
Plan- og bygningslova sin § 19 om dispensasjon kan du lese på lovdata.no
Her finn du aktuell informasjon for deling av eigedom
Arealoverføring vert nytta når arealet som skal overførast er større enn kva som er mogleg å overføre med ei grensejustering. Du kan berre søkje om å få overført areal mellom to eigedomar som har felles grense.
Dersom heimelshavar til avgjevande og mottakande eigedom er forskjellige må du i tillegg levere «Erklæring om arealoverføring». Dette skjemaet må du levere med originale underskrifter, seinast ved oppmålingsforretninga.
Om det ligg hefter i form av pant (pengehefter) eller urådigheiter på avgjevande eigedom må det leverast anten erklæring om pantefråfall og/eller samtykke frå innehavar av registrert urådigheit før arealoverføring kan tinglysast. Erklæring om pantefråfall eller samtykke frå innehavar til urådigheit bør føreliggje seinast ved oppmålingsforretning.
Om nabovarsel
Her finn du lovteksten i plan- og bygningslova sin § 21-3 om nabovarsel
Alle naboar som kan bli råka av dine planar skal få nabovarsel. Med naboar som kan bli råka meinast i utgangspunktet naboar som har grense med din eigedom. Er naboeigedomen ei festetomt må du også varsle festar. Er naboen eit sameige kan du sende nabovarsel til styret. Som regel er det betre å varsle ein nabo for mykje enn ein for lite. Naboliste kan du få utlevert ved å ta kontakt med kommunen sin sakshandsamar.
Nabovarsel skal innehalde fylgjande opplysningar:
- Ei eintydig omtale av kva du har tenkt å søkje om.
- Same dokumentasjon som frådelingssøknaden, inkludert situasjonskart.
- Om du søkjer om dispensasjon, må du oppgje dette.
- frist for nabovarselet og informasjon om kvar merknadar kan sendast. Frist for nabovarsel er 14 dagar frå sendingsdato for nabovarsel.
Meir informasjon om nabovarsel og skjema for nabovarsel finn du her på dibk.no si nettside
Slik kan du sende nabovarsel
Du bør ikkje sende inn delingssøknaden før fristen for nabovarsel har gått ut. Dersom naboar har sendt merknader skal desse leggast ved søknaden saman med dine kommentarar til merknaden(e).
Søknaden skal innehalde
- Utfylt og signert søknadskjema og rekvisisjon av oppmålingsforretning.
- Eit følgjebrev med opplysningar om kva du søkjer om (frådeling, arealoverføring, dispensasjon, tilkomst/parkering, VA mm).
- Nabovarsel med gjenpart av nabovarsel, kvittering for nabovarsel, merkander frå nabovarsel, samt dine kommentarar til merknaden(e).
- Situasjonskart av god kvalitet (godt oppdatert kart av nyare dato). Ynskja avgrensing skal vere teikna inn så godt som mogleg. Bruk ev. tekst for å skilja detaljer.
Andre vedlegg som kan vere aktuelle:
Ved arealoverføring “Erklæring om arealoverføring”.
Ved dispensasjon grunngjeving for kvifor du søkjer om dispensasjon.
Eventuelle private vegrettserklæringar.
Førehandsuttale frå andre overordna myndigheiter (for eksempel “Løyve om utivda avkøyring til fylkesveg”.
Du skal sende delingssøknaden inn til kommunen.
Du kan sende den inn
- I e-post til post@oystre-slidre.kommune.no
- I ordinær post til adresse: Øystre Slidre kommune, Bygdinvegen 1989, 2940 Heggenes
- Du kan òg levere søknaden personleg i resepsjonen på kommunehuset.
- NB Dersom søknaden inneheld sensitiv informasjon som t.d. personnummer, kan du sende den inn sikkert og elektronisk til kommunen via eDialog.
Når søknaden er korrekt utfylt og komplett blir den handsama.
Oppretting av ny grunneigedom skjer i to trinn:
- Løyve (vedtak) om oppretting av ny grunneigedom etter plan- og bygningslova §§20-1, boksav m eller 20-4, bokstav d. Faktura for handsmaing av delingssøknaden blir sendt ut på når vedtaket er gjort.
- I samsvar med matrikkelloven blir den nye eigedomen oppmålt og matrikkelført. Prosessen avsluttast med tinglysing av den nye eigedomen med nytt gards- og bruksnummer og utsending av matrikkelbrev. Faktura for oppmåling og matrikulering blir sendt ut saman med matrikkelbrev.
Etter at delingsløyve er gitt, går saka automatisk vidare til oppmåling, med mindre det er søkt om MUF (matrikkelføring med utsett oppmålingsforretning).
Sakshandamingstida følgjer av plan- og bygningslova sin § 21-7
3 veker
Dersom søknaden samsvarar med føresegner jf. gjeldande reguleringsplan eller lovverk, det føreligg ingen merknader frå naboar og ytterlegare løyve eller samtykke eller uttale frå anna myndigheit er ikkje naudsynt og dokumentasjon er komplett er sakshandsamingstid 3 veker.
12 veker
I alle andre tilfelle er sakshandsamingstid 12 veker. Dersom søknaden har manglar tek kommunen kontakt. Sakshandsamingstid begynner fyrst å løpe når dokumentasjon er komplett.
Saker som må sendast til sektormyndigheit for uttale, løp ikkje sakshandsamingstida dei vekene saka er til uttale.
Sakshandsamingstid for oppmåling, matrikkelføring og tinglysing er 16 veker.
Vi gjer merksam på at kommunen har vinterforskrift frå 1.11 – 01.05. I denne perioden gjeld ikkje 16 vekers-fristen.
Ved regulær søknad om frådeling av eigedom må du betale gebyr for handsaming av søknaden etter plan- og bygningslova (§§ 20-1, bokstav m og/eller 20-4, bokstav d).
For søknader som ikkje er i samsvar med gjeldande arealplan (reguleringsplan og/eller kommuneplan) krevjast i tillegg gebyr for handsaming av dispensasjon, jf. plan og bygningslova § 19-2 og ev. handsaming etter jordlov § 12.
I tillegg kjem gebyr for oppmåling/matrikulering og tinglysing.
Her finn du gebyrlista
Spørsmål og rettleiing
Dersom du har spørsmål eller behov for rettleiing er du velkomen til å ta kontakt med sakshandsamar.